Det kan for eksempel ske ved gavebeløb, familielån, eller hvor der i forbindelse med generationsskiftet laves en selskabskonstruktion med opdeling af aktier i A- og B-aktier. A-aktier med stemmeret og indflydelse tildeles de børn der generationsskifter. B-aktier tildeles øvrige børn. her er der ingen stemmeret eller indflydelse, men man deltager i udbytte på samme vilkår som A-aktie indehaverne.
Som forældre og sælgere kan man også regulere i arv til børnene via testamente. De børn der ikke deltager i generationsskiftet får tildelt en større arv efter forældrene/længstlevende forælder. De børn der har overtaget familievirksomheden skal for eksempel kun have tildelt deres tvangsarv.